Chihiros Dosing Container (4 pcs)
Chihiros Dosing Container er et sæt med fire doseringsbeholdere på hver 450 ml, udviklet til Chihiros' automatiske doseringssystem. Beholderne giver en praktisk og overskuelig måde at opbevare flydende gødning og andre tilsætningsstoffer til akvariet på.
De forskellige farver gør det nemt at skelne mellem produkterne, eksempelvis hvis du doserer kvælstof, fosfat, kalium og mikronæringsstoffer separat. Samtidig gør de gennemsigtige beholdere det let at holde øje med, hvor meget væske der er tilbage.
En del af Chihiros Dosing System
Beholderne kan forbindes til Chihiros' doseringspumper ved hjælp af doseringsslanger, så tilførslen af flydende gødning kan automatiseres.
De kan desuden placeres i Chihiros Dosing Container Holder, som sælges separat. Det giver en samlet og organiseret installation, eksempelvis inde i akvarieskabet.
I My Chihiros-appen kan du registrere væskemængden i beholderne og få et estimat over, hvor mange dages dosering der er tilbage.
Det særlige ved Chihiros Dosing Container
- Sæt med fire doseringsbeholdere
- Kapacitet på 450 ml pr. beholder
- Forskellige farver gør det nemt at skelne mellem gødninger
- Gennemsigtige beholdere giver overblik over restmængden
- Udviklet til Chihiros' automatiske doseringssystem
- Kompatibel med Chihiros Dosing Container Holder, som sælges separat
- Ideel til en organiseret og automatiseret gødningsrutine