Den nordamerikanske Ludwigia glandulosa er en meget smuk rød stængelplante. Den hører til de forholdsvis langsomt voksende stængelplanter, og kræver CO2-tilsætning for at opnå en fornuftig vækst. Stænglen bliver 15-40 cm høj og 5-12 cm bred. Bladfarven bliver mere grønlig, og de nederste blade falder af, hvis den ikke får tilstrækkeligt med lys. Den er tidligere solgt under navnet Ludwigia perennis.