Det vestlige Afrika er hjemsted for mange Anubias, således også for denne.De trekantede blade på 5-10 cm med lange bladstilke gør Anubias gracilis til en af de mest elegante.Den er nøjsom og hårdfør – en god begynderplante. Den tåler næsten alle forhold, men ynder ikke meget høje lysniveauer. Kan med fordel plantes i skyggen under større planter. Planten kan gro på sten og rødder eller plantes i bundlaget. Plantes den i bundlaget må rhizomet, hvorfra blade og rødder udgår, endelig ikke dækkes. I så fald vil hele planten rådne og dø. Man kan lade Anubias gracilis vokse ovenud af akvariet, men over vand bliver planten væsentligt større.